tirsdag den 22. juli 2008

Roadtrip på sydøen

Vi ankom til Picton kl 1 om natten til den 7 juli og havde heldigvis ikke så langt til vores hostel. Vi var alle meget trætte og gik bare direkte i seng. Næste morgen var det smukt vejr og vi gik en lille tur i byen og ned til vandet inden vi kørte. Vi havde hørt at det skulle være dårligt vejr ved Nelson og måske ville vi få brug for snekæder. Dem skulle vi hente i Christchurch som var i modsat retning. Derfor kørte vi den vej og havde vores første overnatning i Kaikoura hvor vi kørte ud for at se en sælkoloni. Det var ret fantastisk.
Dagen efter kørte vi til Timaru som ligger syd for christchurch. På vejen stoppede vi ved Moeraki Boulders, som er en masse kuglerunde sten der ”vokser” op af jorden. Underligt fænomen. Vi kørte til christchurch og kørte først til Sumner som skulle have et udkigssted, men det kunne vi ikke finde så vi kørte tilbage og hentede snekæderne. Der havde åbenbart været nogle misforståelser så vi skulle egentlig have betalt for kæderne, men vi fik dem med gratis. Så kørte vi ind til byen, hvor vi gik lidt rundt. Vi fandt Cathedral Square og var inde og se kirken.
Vi har undervejs synes at bilen trak til venstre når vi kørte og havde ringet til kontoret og klaget. Så i Timaru skulle vi køre forbi det lokale udlejningskontor og få ham til at se på det. Det var åbenbart ikke os der var galt på den for de sendte os til værksted næste morgen for at få hjulene afbalanceret.
Vi kørte mod Dunedin hvor jeg gerne ville se pingviner. Der var et pingvinsted på vejen, men vi kunne først se dem til aften før solnedgang, så vi kørte videre. Man kunne køre ud til et pingvinsted uden for Dunedin, men der var ingen der havde lyst til at tage med og jeg havde ikke selv lyst til at køre gennem den meget bakkede by. Dunedin var ret forvirrende. Vi gik ned i byen og på kunstmuseum. Bagefter shoppede vi lidt rundt og fandt et thaisted hvor vi fik aftensmad.
Dagen efter kørte vi til Te Anau. Det var rigtigt fredeligt område. Jeg ville på tur ud og se glowworms i en grotte hvor man skkulle sejle over søen, men grotten var lukket i en uge pga vedligeholdelse. Så jeg gik bare en tur gennem byen og langs søen tilbage til hostel. Dagen efter havde vi booket en bådtur i Milford Sounds. Det var halvdårligt vejr, men turen var nu ret fantastisk alligevel. Vi kørte tilbage og sove en nat til i Te Anau.
Da vi kom til Queenstown prøvede jeg jetboat som jeg havde snakket om hele tiden. Det var ret vildt at sejle med over 80 km/t og tæt på klipper og breder på 15 cm vand. Man fik redningsvest, regnslag, hue og briller. Der blev lavet 360 graders vendninger så det halve kunne være nok. Må indrømme at min mave var lidt dårlig til sidst.
Om aftenen var der rugby landskamp som vi ville se på pub. Først spiste vi på Fergburger som var et meget populært sted. Vi ventede 20 min på vores burgere. Så skulle vi finde en pub hvor vi kunne se kampen men mange af stederne var allerede optagede. Til sidst fandt vi et sted hvor vi sad til vi blev så trætte at vi gik inden kampen var færdig. Vi nåede tilbage til hostellet inden kampen sluttede og så lige at NZ tabte. Ved ti-tiden næste morgen kørte vi af sted til en lille by Arrowtown. Det var rigtigt hyggeligt. Vi fandt en slikbutik med lakrids. Vi var også inde i en guldsmede forretning, hvor man kunne se at de sad og lavede smykker. Der var også udstillet nogle guldklumper. Bla. En fra Arrow river fra 93. Vi gik hen og så den gamle kinesiske landsby. Det var noget af en glat forhindringsbane. Der lå frossent sne på stien. Resten af dagen stod på afslapning og en gåtur i byen. Om aftenen tog de andre i byen og jeg blev hjemme for at logge på og snakke med min familie.
Vi havde aftalt at køre tidligt, da vi skulle køre lidt langt, men da kl blev 8 havde jeg stadig ikke set skyggen af dem. Det var også ret sent da de kom væltende ind på værelset. Vi kom fra hostel omkring halv ti. Den lange bjergkørsel gjorde bare at den ene havde det dårligere en den anden efter aftenens forberedelser. Det endte med at jeg kørte hele vejen (350 km/ ca 5 timer) til Fox Glacier. De andre havde booket en gletcher vandring dagen efter. I stedet for kørte jeg ud og så Lake Matheson, som er en rigtig flot spejlsø. Og bagefter kørte jeg op til gletcheren og gik så tæt på jeg kunne før jeg vendte om gik tilbage. Jeg skulle slå tiden ihjel og kørte tilbage til byen, hvor jeg fandt en cafe, hvor jeg bla. Fik frokost.
Derpå gik turen til Greymouth, hvor vi bare havde en overnatning. Om morgenen startede vi med fælles morgenmad og fejrede Pias fødselsdag. Bagefter kørte vi til Motueka og så Pancake Rocks på vejen. Meget fascinerende syn. Om aftenen i Motueka gik vi ud at spise for at fejre Pia.
Vi havde booket en tur til Abel Tasman og blev hentet kl 8, så jeg var tidligt oppe for at snakke med Ronnie inden han tog på ferie (til Valencia). Det trådløse internet duede ikke rigtigt, så jeg fik kun snakket lidt på msn på hostelcomputeren.
Vi blev hentet og kørt til Kaiteriteri strand, hvor vi skulle med vandtaxa til Tonga Bay (den eneste måde at komme dertil) Herfra skulle vi vandre til Torrent Bay, hvor vi ville blive samlet op igen. Der var rimelig god sti hele vejen og ca halvvejs havde vi frokostpause ved en hytte. Vi gik også over en lang hængebro. Det sidste stykke af stien var meget mudret, fordi de havde været ved at lave vedligeholdelse og kørt med maskiner der. Der var lavvandet, da vi kom til Torrent bay og vi skulle have overtrækswaders på da vi skulle gå ombord i båden. Han kunne ikke sejle helt tæt på stranden, så vi skulle gå ca 4 meter gennem vandet. Uheldigvis fik jeg de waders med hul i, så pludselig kunne jeg mærke det begyndte at blive ret koldt ved min venstre fod. Da jeg fik wadersene af var min sko og strømpe våd – øv øv.
Godt træt kom vi tilbage til hostel. Jeg nåede også lige at snakke ordentligt med Ronnie om aftenen. De havde fået ordnet det trådløse internet, så jeg kunne skype.
Dagen efter kørte vi til Nelson, hvor der var rigtig godt vejr, så om eftermiddagen gik Rikke og jeg en tur ned langs åen og sad på en cafe og fik eftermiddags te og kakao. Vi var også forbi den guldsmed der har lavet ”Ringen” til Ringenes Herre. Og så er han oven i købet dansker (Jens Hansen).
Om eftermiddagen snakkede vi lidt om planerne for nordøen, når vi kommer tilbage dertil, så nu bliver planen at jeg står af i Napier og tager til Taupo eller Rotorua og derefter til Auckland. Jeg har ikke rigtigt lyst til at tage til Gisborne og vil hellere have et par dage i Auckland inden vi skal til Samoa.
Der skulle have været marked i Nelson lørdag formiddag, men det stod ned i stænger og vi fik at vide at det kun var grøntsagsboderne der var der i det vejr, så vi bookede et hostel i Renwick og kørte direkte dertil. Vi slappede lidt af og fandt på at køre ud og se en chokoladefabrik, som lå i nærheden. Mmm… mums – gratis smagsprøver. Men købte ikke noget. Det var ret dyrt. På vej tilbage til byen stoppede vi ved et kunstner studio. Vi så kunstneren mens han arbejdede på et maleri. Vi stoppede også ved et sted der hed t hvillage, hvor nogle butikker og en cafe havde samlet sig. Bla. en vinbutik, hvor vi fik smagprøve. Vi kørte tilbage til hostel, hvor der stod total afslapning på skemaet.
Søndag sov vi længe og jeg vågnede med hovedpine, så den planlagte cykeltur tog jeg ikke med på, men de andre tog af sted. Imen sad jeg og slappede af på hostellet. Da de kom tilbage kørte vi til Picton. Hvor vi havde booket på det hostel vi boede på da vi kom. Resten af eftermiddagen slappede vi af.
Det var rigtigt godt vejr mandag morgen, hvor vi skulle med færgen, så det gyngede næsten ikke på turen. Det var en flot udsigt.

mandag den 7. juli 2008

Roadtrip i NZ Nordøen - første del

Jeg har nu en måned i NZ hvor jeg skal rejse rundt sammen med Pia, hendes kæreste Anton og hendes veninde Rikke. Vi har lejet en bil som jeg skulle hente fredag. De andre tog til Waiheke til lørdag hvor jeg hentede dem i Devonport. Så gik turen mod nord. Vores mål var Cape Reinga, hvor jeg havde været. Første stop på turen var Whangarei, hvor vi boede lige ved siden af vandfaldet. Dagen efter kørte vi så langt mod nord vi kunne nå. Med stop i Paihia, hvor vi kørte forbi og så Waitangi og Huka Falls.
Vi tog også et stop i Mangonui hvor vi fik fish and chips. Vi boede på et hostel i Pukenui. Bedst som vi lå og sov gik røgalarmen igang midt om natten. Forvirrede fik vi Anton op at hoppe da ingen af os andre ville have haft en chance for at nå loftet var vi ret glade for at han er over to meter høj. Det tog noget tid at falde i søvn efter den bratte opvågning. Trætte begav vi os næste dag mod Cape Reinga og så Sand Dunes og 90 Mile Beach på vej mod syd. Vi havde planlagt at se Waipoua Kauri Forest på vej mod syd og tog en overnatning i en lille by inden. Vi så det store Tane Mahuta og Four Sisters og kørte til Coromandel Town.
Her tog vi en tur i et minitog, der kørte op ad bjerget til et udsigtspunkt. Togbanen blev i sin tid bygget til at hente ler fra bjerget og ned til værkstederne. men er nu mest turistattraktion.
Så gik turen mod Whitianga, hvor jeg ville slibe min egen Greenstone, men det ville tage for lang tid og var ret svært. Jeg kunne i stedet prøve benudskæring, hvilket jeg gjorde. det var nu også ret svært.
Natten var booket i Taurangi som var på vejen til Rotorua. Den dag vi kom til Rotorua prøvede Rikke og jeg gondola'en op til Luge banen. det var vildt sjovt og jeg grinede hele vejen ned. man sidder på et rullebræt med styr og så går det ellers bare ned ad bjerget.
Derefter kørte vil til det termiske område Hells Gate. En meget interessant oplevelse at gå rundt blandt dampende vandhuller og kogende mudderbade. Lugten var ikke den friskeste - rådden æg/prutlugt - ADR!
Vi havde taget to nætter i Rotorua hvor vi første aften havde booket et Maorishow med traditionel aftensmad - Hangi.
Dagen efter stod på afslpning og en lille tur til Buried village, som er en by der blev begravet af et vulkanudbrud 1800 og noget.
Om eftermiddagen gik Rikke og jeg en tur rundt i byen og på pub om aftenen og spise. mums!
Efter Rotorua kørte vi mod Wellington, hvor vi stoppede i Taupo, fordi den vej vi ville have kørt var lukket pga sne og dårligt vejr. Sådan er det flere steder. Så vi kørte over Napier og Hastings.
Det var et gammelt falde færdigt sted vi kom til i Wellington men vi havde da en seng at sove i. Ejeren - en kinesermand inviterede os i kirke, hvor han var organist. Det var meget specielt, hvor korerne var folk fra bla. Fiji og Samoa. Bagefter var der buffet hvor folk kom og snakkede lidt med os.
Vi kørte efter et outletcenter, men det var nu ikke ret stort. Så skulle vi handle lidt itl mad på færgen. Vi holdt på parkeringspladsen ved færgestedet inden vi skulle check in. Da vi kørte til check in var færgen forsinket. så mens vi holdt og ventede havde vi varme på og hørte lidt radio. Selvfølgelig skete det at bilen ikke kunne starte da vi skule til at gøre klar til at køre ombord. Så vi måtte have fat i personalet. De kom først med et mobilt batteri men blev nødt til at hente et større før vi kunne starte bilen igen.
Der havde været ret dårligt vejr og udsejlingen blev en noget gyngende oplevelse. Jeg havde det ret dårligt på trods af at jeg havde taget en søsyge pille. Jeg blev nødt til at ligge mig og faldt hurtigt i søvn og mærkede ikke ret meget til resten af turen. Jeg vågnede ca en halv time før vi var i havn, så det kunne ikke være bedre.