Whangarei fra 22/2 til 25/2 2008

Jeg have fået tilbudt et lift til Whangarei (som udtales Fangarei med blødt g) så det tog jeg imod og bookede hostel og bus hjem mandag morgen. Fredag kom og det gjorde en storm også. Nå, men jeg havde jo booket og de skulle nordpå til familiefest, så der var ingen vej uden om. Afsted det gik efter børnehaven lukkede.

Jeg ankom kl 22.30 om aftenen til et næsten mennesketomt hostel (virkede det som om) Jeg blev vist ind på et fællesværelse (dorm) hvor vinduerne stod pivåbne og regnen hamrede på bliktaget og unge på bytur larmede fra gaden. Fik ikke så meget søvn... GAB!

Lørdag stod regnen ned og jord og himmel i et gråt slør. Hvad kan man lave i regnvejr, når alt man bare ville se var er vandfald?

Shopping selvfølgelig... Så lidt selvforkælelse blev det til... faktisk meget men sig det ikke til min bank ;-) Da jeg for anden gang kom tilbage til hostelet for at læsse af, var jeg så tørstig at jeg ville finde et supermarked for at købe noget vand... (kan stadig ikke drikke vandhane vand. De renser åbentbart med klor, som giver AV i maven) Og jep... jeg fik vand... jeg var så drivende våd at jeg lignede en der havde taget en svømmetur i havnen. Og nej, det havde jeg ikke været.

Nå... krydse fingre for godt vejr søndag... det minder mig om at jeg endnu ikke har set en mariehøne, ellers kunne den jo flyve op og be' om godt vejr for mig...

Søndag startede lidt grå, men regnen havde taget af, så jeg besluttede mig for at finde havneområdet. Der var rimelig mange lystbåde i forhold til byens størrelse. langs havnen var der forskellige cafeer og butikker med lokal kunsthåndværk. Dertil fandt jeg urmuseet, som jeg så gik ind for at se. Mange ure og jeg tror ikke to havde ens klokkeslet. Museet var også information, så jeg fik vist vejen op til vandfaldet, for vejret var heldigvis blevet bedre.


Op ad bakke det gik...
Men hvilket syn da jeg endelig nåede frem.
Pga regnen var vandfaldet ekstra kraftigt








Da jeg kom tilbage til hostel, var der kommet flere backpackere så tilgengæld var snaksagelige.
Vi fik et par øl og så "solnedgangen"

Det bliver hverdag alle steder

Jeg blev jo fast i baby afdelingen og er nu ved at være inde i rutinerne (har været der en uge), med hvornår de skal skiftes og have flaske og hvem der sover hvornår. Det er ret forvirrende, for der er en del små, som sover på forskellige tidspunkter en de lidt større, som alle sover efter frokosten.
Hey, men jeg har lært navne... der er også kun 11 at lære :-) Og børnene er ved at have vænnet sig til mig og have tillid til mig, så det er jo kun godt. Jeg er også ved at være tryg ved at være her (generelt) så fredag tog jeg samling med babyerne og sang et par danske børnesange (bla. Jens Pedersens ko) med dem... De griner eller kigger underligt på mig, men hva', jeg fik da en af børnene til at lave tegnene med mig :-)
Nu vil jeg tage på weekend nordpå...

Endagstur til Waiheke Island (d. 16/2-08)

Waiheke er den mest besøgte ø Hauraki golfen og den største på knap 100 km2. Fra Auckland tog det omkring en halv time med færge.


Vi (Pia, Lisa (en fra Pias arbejde) og jeg) havde planlagt en lille vandretur på en sti langs kysten som endte ved en af de mange strande.


Stien var som de fleste her i NZ. Op ad bakke og ned igen og tæt på kanten af ingenting... men med en masse skøn natur og udsigt. Vi mødte manden, der havde lavet kortene over stierne. Han mente turen vi havde udset os ville tage 45 min til en time. Da vi nåede til stranden havde vi gået i to timer. Men sikke en dejlig strand :-)

Vi gik op til byen og spiste frokost, før vi lagde os på stranden og fik lidt sol... og regn. Så gik turen til færgen igen. Der var også en vandresti langs vejen. Det tog små 20 minutter så vi nåede lige færgen tilbage til Auckland kl 17.

Vi fandt en lille irsk pub, hvor vi fik en øl og noget aftensmad. Jeg var så træt af dagens tur at jeg var lige ved at falde i søvn, så jeg tog bussen hjem efter maden. (20.30) Det tager jo lige et stykke tid før jeg er hjemme... (var hjemme 21.30).

Alt i alt en god, men udmattende dag :-) Godt jeg kunne sove længe!

Så gik den første hele uge i Little Learners

Dejligt at det nu er weekend. :-) Alt efter vejret står den på en lille udflugt til en ø ud for Auckland - Waiheke. Men det vil jeg alt sammen skrive om i begyndelsen af næste uge.
Hvor er det også dejligt at få så mange beskeder lad der komme flere af dem. :-) Eller skriv en mail til mig... mariette@vilslev.nu

Man kan ikke rigtigt kalde den første uge for hel, da jeg jo havde fri om onsdagen. I denne uge har jeg til dels afløst hvor der har været brug for det og dels har jeg nu fået fast plads i baby-afdelingen, fordi der mangler personale (barsel).

Det New Zealandske sociale system er intet at sammenligne med det danske. Man er ikke forsørget på barsel, som i DK. De fleste her kan få seks måneder, men har oftest kun råd til at tage de tre måneder. Et barn har sågar været i Little Learners siden han var seks uger (!).

Dertil er en forskel også at personalet er tilladt at have deres egne børn passet i institutionen, hvilket ikke ses i DK. Tilsyneladende fungerer det fint og børnene kan have kontakt til forælderen i løbet af dagen.

Jeg kan af gode grunde ikke sætte så mange billeder ind pga børnene, men jeg fik et af deres soverum. Her sover de store.

I denne uge har vi mest været inde, da der har været en del regn. Så må børnene ikke være ude... Så nogle dage har føltes hårde, fordi børnene nærmest hang i gardinerne.

Nå, men jeg skal som sagt være hos de mindste, som i alt er 11 børn under to. (Normeringen er en til fem, men det kan sagtens blive presset, selv når vi er tre. I storebørnsgruppen er normeringen en til ti.) Så tingene er ikke helt blevet som jeg havde forventet, nemlig at jeg skulle være med de store. Forhåbentlig vil det kun være en periode.

De danske studerende der har været her før mig havde lært dem danske sange, så nu har de hoppet og danset for at lære flere. (Godt jeg kan en del sange med tegn, tak til vuggern i Grenå) Nu skal jeg bare finde tid og plads til det. :-)

Waitangi Day

I dag er en national helligdagsom symbol på Waitangi Traktaten der blev underskrevet i 1840. En aftale på at Maori-folket skulle dele New Zealand med Kiwierne (englændere mv.).

Nå, men jeg havde fri og skulle mødes med Pia i Auckland til lidt tøse shoppetur :-) Fik lige en ven, mens jeg sad og ventede på hende. De har godt nok nogle små måger her!? Den sad en halv meter fra mig...

Vi gik også en tur forbi det berømte Skytower. Det er godt nok højt (328 meter). Eller er jeg lille? :-)

Første dag i børnehaven Little Learners

En dag som alle første dage nu er. Forvirrende og hård.

Børnehaven er en privat institution, der efter mit indtryk er meget normalt her. Den er åben hver dag fra 7 til 18. og min arbejdstid vil blive fra 9 til 16, hver dag.

Børnene får formiddags- og eftermiddagssnack samt en let frokost. Inden de sætter sig til bordet, samles de (efter oprydning) og synger sange og får læst små historier.
Når de ikke har rutinerne, er der mere eller mindre fri leg for børnene ude og inde. Hvis de skal ud skal de have hat og solcreme på pga solen, så vi (voksne) skal hele tiden rende rundt og minde børnene om det. Dertil skal de voksne også have hat på, som rollemodel for børnene. Derfor skal jeg nu finde en hat :-(

Der sidder altid en voksen inde og laver indeaktiviteter med de der vil. Her i varmen er den sjoveste udeaktivitet at lege med vand. Legepladsen er ikke særlig stor (nok omkring 6x20m), så det er ikke et problem at have overblik. Huset er indrettet i åbent plan, men delt i to afdelinger af et åbent køkken i mellem. Den ene afdeling er børn under 2 år og den anden over 2 år. Jeg skal være sammen med dem over 2 år. Vi er 5 voksne til ca 40-50 børn (kan ikke lige huske hvor mange)

En lang dag i heden... Puha, der er mange ting at holde styr på!

Lidt sightseeing

Fik en lille rundtur på vej hjem fra Pias hus. Billederne er taget fra bilen mens vi kører, så jeg synes jeg har været rimelig heldig med udfaldet.

<-- Her er det Auckland skyline i overskyet vejr.

På vejen kørte vi forbi en vulkanø - Ringitoto. Ikke fordi vulkaner er særlige her. Auckland er praktisk taget bygget oven på ca 64 vulkaner.

Så selvom der er overskyet er der stadig meget varmt - 23 grader. Solen er da fremme ind imellem, men lige nu har der lige været en regnbyge (5 min) den første rigtige i en måned. Skulle heller ikke tro jeg blev glad for regn, men hva'? Jeg er jo ikke i Danmark. Sender jer mange varme tanker :-)

Prøver så vidt muligt at skrive korte indlæg, så det bliver nemmere at tygge igennem.

En hyggelig søndag

Jeg fandt endelig ud af hvor Pia (fra min klasse) bor. Tilfældigvis skulle min familie på besøg hos nogle venner i området, så jeg fik et lift.

Her er vi på hendes terasse lige kommet hjem fra en gåtur ved stranden, som nærmere er et naturområde, der går ned til vandet.

Her er lidt af udsigten fra toppen af klippen.

En rigtig god gåtur, hvor jeg vist fik svedt det sidste forkølelse ud. Er dog stadig lidt snottet.

Jeg tror heller ikke min mave kan tåle vandet, så dumt af mig at lytte til det kiwierne sagde. Problemet er de kommer klor i vandet. Jeg har ikke været syg, men maven har da brokket sig lidt. En erfaring rigere.

Her bor jeg

Efterhånden som jeg får taget nogle billeder vil jeg løbende sætte nogle af dem ind her.

Her er det hus jeg bor i. Mit værelse er lige til højre for hoveddøren. Jeg har fundet ud af at det er et af de pænere kvarterer, hvor husene også er større. Det her er ca 200 kvm.

Nå det er sådan jetlag føles...

Har sovet rigtigt meget efter jeg er kommet her. det må skyldes det jetlag, men også den forkølelse jeg har fået. Jeg har ikke lige planlagt at ligge i sengen med snot papir og hovedpine her i sommervarmen.

Jeg vågede mig dog ind til byen fredag på trods af at jeg havde det knap så godt. Jeg skulle søge visum, så jeg har tilladelse til at arbejde. Det tager så tre uger før jeg får det. Troede ellers bare lige jeg kunne få det stempel, men sådan skulle det ikke være. Det er dog billigere en hjemmefra Danmark, hvor det koster 1500 dkr, hvis det er gennem myplanet. Her koster det knap 800 dkr.

Fik lidt hjælp til at finde ud af busserne, som kører hver time og ca 5 gåafstand fra hvor jeg bor. Det tager tilgengæld en krig (en time og 15 min) før man er inde i byen fordi den skal gennem så mange forstæder.

Alting er større en jeg lige regnede med. Hovedgaden, som jeg nåede halvvejs opad er nok 2 km lang, men føltes længere, fordi det gik lidt op ad bakke, med 2 spor i hver retning. Jeg så egentlig ikke så meget... så skal helt sikkert derind igen, når jeg har det bedre.

Det er en sød famile jeg bor hos og har også fået mit eget værelse med seng og skrivebord. Så på den konto er der ingenting at klage over. Familien er en mor Cheryl og datteren Emma (15 år) og deres kat som jeg ikke kan huske navnet på.

I morgen søndag er jeg og familien inviteret på barbeque hos dem (Craig og Christine) der ejer børnehaven, hvor jeg skal arbejde. Cheryl og Chris arbejder sammen på en skole og Emma har passet deres børn, så de kender hinanden. Det skal nok blive hyggeligt... håber jeg bliver lidt mere rask.