Nu er jeg her endelig, men det har været en laaang tur, som ikke startede helt efter planen. Jeg skulle med tog til Hamborg og fandt hurtigt en bus til lufthavnen. Jeg var der i god tid (kl 11) for mit fly var først kl 14... troede jeg. For det var aflyst pga tåge og jeg blev om booket til et tidligere. kl 11.25 og havde pludelig travlt.
Gennem security, hvor de mange nye regler bestemte at jeg skulle tage den bærbare ud af taske sammen med posen med flydende væsker og så skulle jeg have jakken af. Kunne de ikke have gjort det lidt mere besværligt for dem der har travlt? Hovedet under armen, og samle alle mine ting. Jeg skulle lige have samlet mig og putte min bærbare i tasken og så ellers afsted til gaten.
Da jeg kom ombord på flyet opdagede jeg at jeg havde tabt de to bordingkort jeg skulle bruge til de næste skift... (argh!!) jeg fik en steward til at sætte en eftersøgning igang men de endte med at printe et nyt... det andet skulle jeg så få i London. Nå, men pga vejret i London kunne vi ikke komme afsted og endte med at vente i to timer med ringe aircondition... varmt!
Da de endelig fik startet og lettet fik jeg hurtigt tørre læber pga aircondition og ville finde min læbepomade, som var i min pose med væsker. Bortset fra jeg havde mistet posen i security i forvirringen. (for ¤!%&#!=!## da også!!!godt nok gik det stærkt og jeg hedder da også vilslev, men det er min søsters job at glemme ting.)
Selvom Heathrow er stor og der er mange butikker bare i den terminal jeg skulle vente, tror jeg at jeg fik set alle butikker tre gange og gået 5 km på de 7 timer jeg skulle vente. Derudover fik jeg læst 100 sideri min bog og stirret længe ud i luften og prøvet alle slags stole af... de røde lænestole er de bedste!
Flyvetid til Hong Kong - 11 timer, men med en masse underholdning. Havde min egen skærm, hvor jeg kunne vælge diverse film, musik og tv. Men jeg faldt hurtigt i søvn efter maden.
Da jeg kom til Hong Kong, måtte jeg stå i kø i en time for at få et nyt bordingkort. Jeg have tre timer til mit næste fly og ville også se på nogle butikker. Det droppede jeg hurtigt da jeg fandt det uoverskueligt og gik hurtigt til gaten.
Sidste stræk på en laang tur og endelig fremme. Gennem paskontrol og biosecurity. Man må ikke have nogle former for mad osv med ind i landet og kontrollen er ret streng. Hun spurgte om jeg havde vandresko med og jeg havde jo i princippet de Ecoo jeg havde på, så skulle hun se hvor meget snavs jeg havde under sålerne... hvad hvis jeg havde? havde de så taget mine sko?!?
Jeg blev hentet af en fra børnehaven, hvor jeg skulle med hen og vente på at blive hentet og kørt til der hvor jeg skulle bo. Men jeg vil jo bare have et bad!? Jeg fik hilst på personale og børn og set hvad der virkede forvirrende i øjeblikket. Måske pga jeg var træt. Jeg endte i hvert fald med at sidde og stirre ud i luften og forstod ikke rigtigt hvad der blev sagt. kunne bare ikke koncentrere mig om det. Jeg må have set rigtig uintelligent ud...
Endelig... Et bad og noget mad... uhm marinerede lammekoteletter er ikke værst.
torsdag den 31. januar 2008
tirsdag den 8. januar 2008
Så starter turen til New Zealand...
Dette er starten på en blog om min tur til New Zealand. Jeg skal i praktik i forbindelse med min uddannelse til pædagog og skal være i en børnehave i et halvt år. Nu er der ikke så længe til jeg rejser (28. januar) og spændingen er begyndt at stige. Jeg vil vil stræbe mod, løbende skrive fra min tur her på bloggen.
Abonner på:
Kommentarer (Atom)