Roadtrip på sydøen

Vi ankom til Picton kl 1 om natten til den 7 juli og havde heldigvis ikke så langt til vores hostel. Vi var alle meget trætte og gik bare direkte i seng. Næste morgen var det smukt vejr og vi gik en lille tur i byen og ned til vandet inden vi kørte. Vi havde hørt at det skulle være dårligt vejr ved Nelson og måske ville vi få brug for snekæder. Dem skulle vi hente i Christchurch som var i modsat retning. Derfor kørte vi den vej og havde vores første overnatning i Kaikoura hvor vi kørte ud for at se en sælkoloni. Det var ret fantastisk.
Dagen efter kørte vi til Timaru som ligger syd for christchurch. På vejen stoppede vi ved Moeraki Boulders, som er en masse kuglerunde sten der ”vokser” op af jorden. Underligt fænomen. Vi kørte til christchurch og kørte først til Sumner som skulle have et udkigssted, men det kunne vi ikke finde så vi kørte tilbage og hentede snekæderne. Der havde åbenbart været nogle misforståelser så vi skulle egentlig have betalt for kæderne, men vi fik dem med gratis. Så kørte vi ind til byen, hvor vi gik lidt rundt. Vi fandt Cathedral Square og var inde og se kirken.
Vi har undervejs synes at bilen trak til venstre når vi kørte og havde ringet til kontoret og klaget. Så i Timaru skulle vi køre forbi det lokale udlejningskontor og få ham til at se på det. Det var åbenbart ikke os der var galt på den for de sendte os til værksted næste morgen for at få hjulene afbalanceret.
Vi kørte mod Dunedin hvor jeg gerne ville se pingviner. Der var et pingvinsted på vejen, men vi kunne først se dem til aften før solnedgang, så vi kørte videre. Man kunne køre ud til et pingvinsted uden for Dunedin, men der var ingen der havde lyst til at tage med og jeg havde ikke selv lyst til at køre gennem den meget bakkede by. Dunedin var ret forvirrende. Vi gik ned i byen og på kunstmuseum. Bagefter shoppede vi lidt rundt og fandt et thaisted hvor vi fik aftensmad.
Dagen efter kørte vi til Te Anau. Det var rigtigt fredeligt område. Jeg ville på tur ud og se glowworms i en grotte hvor man skkulle sejle over søen, men grotten var lukket i en uge pga vedligeholdelse. Så jeg gik bare en tur gennem byen og langs søen tilbage til hostel. Dagen efter havde vi booket en bådtur i Milford Sounds. Det var halvdårligt vejr, men turen var nu ret fantastisk alligevel. Vi kørte tilbage og sove en nat til i Te Anau.
Da vi kom til Queenstown prøvede jeg jetboat som jeg havde snakket om hele tiden. Det var ret vildt at sejle med over 80 km/t og tæt på klipper og breder på 15 cm vand. Man fik redningsvest, regnslag, hue og briller. Der blev lavet 360 graders vendninger så det halve kunne være nok. Må indrømme at min mave var lidt dårlig til sidst.
Om aftenen var der rugby landskamp som vi ville se på pub. Først spiste vi på Fergburger som var et meget populært sted. Vi ventede 20 min på vores burgere. Så skulle vi finde en pub hvor vi kunne se kampen men mange af stederne var allerede optagede. Til sidst fandt vi et sted hvor vi sad til vi blev så trætte at vi gik inden kampen var færdig. Vi nåede tilbage til hostellet inden kampen sluttede og så lige at NZ tabte. Ved ti-tiden næste morgen kørte vi af sted til en lille by Arrowtown. Det var rigtigt hyggeligt. Vi fandt en slikbutik med lakrids. Vi var også inde i en guldsmede forretning, hvor man kunne se at de sad og lavede smykker. Der var også udstillet nogle guldklumper. Bla. En fra Arrow river fra 93. Vi gik hen og så den gamle kinesiske landsby. Det var noget af en glat forhindringsbane. Der lå frossent sne på stien. Resten af dagen stod på afslapning og en gåtur i byen. Om aftenen tog de andre i byen og jeg blev hjemme for at logge på og snakke med min familie.
Vi havde aftalt at køre tidligt, da vi skulle køre lidt langt, men da kl blev 8 havde jeg stadig ikke set skyggen af dem. Det var også ret sent da de kom væltende ind på værelset. Vi kom fra hostel omkring halv ti. Den lange bjergkørsel gjorde bare at den ene havde det dårligere en den anden efter aftenens forberedelser. Det endte med at jeg kørte hele vejen (350 km/ ca 5 timer) til Fox Glacier. De andre havde booket en gletcher vandring dagen efter. I stedet for kørte jeg ud og så Lake Matheson, som er en rigtig flot spejlsø. Og bagefter kørte jeg op til gletcheren og gik så tæt på jeg kunne før jeg vendte om gik tilbage. Jeg skulle slå tiden ihjel og kørte tilbage til byen, hvor jeg fandt en cafe, hvor jeg bla. Fik frokost.
Derpå gik turen til Greymouth, hvor vi bare havde en overnatning. Om morgenen startede vi med fælles morgenmad og fejrede Pias fødselsdag. Bagefter kørte vi til Motueka og så Pancake Rocks på vejen. Meget fascinerende syn. Om aftenen i Motueka gik vi ud at spise for at fejre Pia.
Vi havde booket en tur til Abel Tasman og blev hentet kl 8, så jeg var tidligt oppe for at snakke med Ronnie inden han tog på ferie (til Valencia). Det trådløse internet duede ikke rigtigt, så jeg fik kun snakket lidt på msn på hostelcomputeren.
Vi blev hentet og kørt til Kaiteriteri strand, hvor vi skulle med vandtaxa til Tonga Bay (den eneste måde at komme dertil) Herfra skulle vi vandre til Torrent Bay, hvor vi ville blive samlet op igen. Der var rimelig god sti hele vejen og ca halvvejs havde vi frokostpause ved en hytte. Vi gik også over en lang hængebro. Det sidste stykke af stien var meget mudret, fordi de havde været ved at lave vedligeholdelse og kørt med maskiner der. Der var lavvandet, da vi kom til Torrent bay og vi skulle have overtrækswaders på da vi skulle gå ombord i båden. Han kunne ikke sejle helt tæt på stranden, så vi skulle gå ca 4 meter gennem vandet. Uheldigvis fik jeg de waders med hul i, så pludselig kunne jeg mærke det begyndte at blive ret koldt ved min venstre fod. Da jeg fik wadersene af var min sko og strømpe våd – øv øv.
Godt træt kom vi tilbage til hostel. Jeg nåede også lige at snakke ordentligt med Ronnie om aftenen. De havde fået ordnet det trådløse internet, så jeg kunne skype.
Dagen efter kørte vi til Nelson, hvor der var rigtig godt vejr, så om eftermiddagen gik Rikke og jeg en tur ned langs åen og sad på en cafe og fik eftermiddags te og kakao. Vi var også forbi den guldsmed der har lavet ”Ringen” til Ringenes Herre. Og så er han oven i købet dansker (Jens Hansen).
Om eftermiddagen snakkede vi lidt om planerne for nordøen, når vi kommer tilbage dertil, så nu bliver planen at jeg står af i Napier og tager til Taupo eller Rotorua og derefter til Auckland. Jeg har ikke rigtigt lyst til at tage til Gisborne og vil hellere have et par dage i Auckland inden vi skal til Samoa.
Der skulle have været marked i Nelson lørdag formiddag, men det stod ned i stænger og vi fik at vide at det kun var grøntsagsboderne der var der i det vejr, så vi bookede et hostel i Renwick og kørte direkte dertil. Vi slappede lidt af og fandt på at køre ud og se en chokoladefabrik, som lå i nærheden. Mmm… mums – gratis smagsprøver. Men købte ikke noget. Det var ret dyrt. På vej tilbage til byen stoppede vi ved et kunstner studio. Vi så kunstneren mens han arbejdede på et maleri. Vi stoppede også ved et sted der hed t hvillage, hvor nogle butikker og en cafe havde samlet sig. Bla. en vinbutik, hvor vi fik smagprøve. Vi kørte tilbage til hostel, hvor der stod total afslapning på skemaet.
Søndag sov vi længe og jeg vågnede med hovedpine, så den planlagte cykeltur tog jeg ikke med på, men de andre tog af sted. Imen sad jeg og slappede af på hostellet. Da de kom tilbage kørte vi til Picton. Hvor vi havde booket på det hostel vi boede på da vi kom. Resten af eftermiddagen slappede vi af.
Det var rigtigt godt vejr mandag morgen, hvor vi skulle med færgen, så det gyngede næsten ikke på turen. Det var en flot udsigt.

Roadtrip i NZ Nordøen - første del

Jeg har nu en måned i NZ hvor jeg skal rejse rundt sammen med Pia, hendes kæreste Anton og hendes veninde Rikke. Vi har lejet en bil som jeg skulle hente fredag. De andre tog til Waiheke til lørdag hvor jeg hentede dem i Devonport. Så gik turen mod nord. Vores mål var Cape Reinga, hvor jeg havde været. Første stop på turen var Whangarei, hvor vi boede lige ved siden af vandfaldet. Dagen efter kørte vi så langt mod nord vi kunne nå. Med stop i Paihia, hvor vi kørte forbi og så Waitangi og Huka Falls.

Vi tog også et stop i Mangonui hvor vi fik fish and chips. Vi boede på et hostel i Pukenui. Bedst som vi lå og sov gik røgalarmen igang midt om natten. Forvirrede fik vi Anton op at hoppe da ingen af os andre ville have haft en chance for at nå loftet var vi ret glade for at han er over to meter høj. Det tog noget tid at falde i søvn efter den bratte opvågning. Trætte begav vi os næste dag mod Cape Reinga og så Sand Dunes og 90 Mile Beach på vej mod syd. Vi havde planlagt at se Waipoua Kauri Forest på vej mod syd og tog en overnatning i en lille by inden. Vi så det store Tane Mahuta og Four Sisters og kørte til Coromandel Town.

Her tog vi en tur i et minitog, der kørte op ad bjerget til et udsigtspunkt. Togbanen blev i sin tid bygget til at hente ler fra bjerget og ned til værkstederne. men er nu mest turistattraktion.

Så gik turen mod Whitianga, hvor jeg ville slibe min egen Greenstone, men det ville tage for lang tid og var ret svært. Jeg kunne i stedet prøve benudskæring, hvilket jeg gjorde. det var nu også ret svært.

Natten var booket i Taurangi som var på vejen til Rotorua. Den dag vi kom til Rotorua prøvede Rikke og jeg gondola'en op til Luge banen. det var vildt sjovt og jeg grinede hele vejen ned. man sidder på et rullebræt med styr og så går det ellers bare ned ad bjerget.
Derefter kørte vil til det termiske område Hells Gate. En meget interessant oplevelse at gå rundt blandt dampende vandhuller og kogende mudderbade. Lugten var ikke den friskeste - rådden æg/prutlugt - ADR!
Vi havde taget to nætter i Rotorua hvor vi første aften havde booket et Maorishow med traditionel aftensmad - Hangi.

Dagen efter stod på afslpning og en lille tur til Buried village, som er en by der blev begravet af et vulkanudbrud 1800 og noget.

Om eftermiddagen gik Rikke og jeg en tur rundt i byen og på pub om aftenen og spise. mums!

Efter Rotorua kørte vi mod Wellington, hvor vi stoppede i Taupo, fordi den vej vi ville have kørt var lukket pga sne og dårligt vejr. Sådan er det flere steder. Så vi kørte over Napier og Hastings.

Det var et gammelt falde færdigt sted vi kom til i Wellington men vi havde da en seng at sove i. Ejeren - en kinesermand inviterede os i kirke, hvor han var organist. Det var meget specielt, hvor korerne var folk fra bla. Fiji og Samoa. Bagefter var der buffet hvor folk kom og snakkede lidt med os.

Vi kørte efter et outletcenter, men det var nu ikke ret stort. Så skulle vi handle lidt itl mad på færgen. Vi holdt på parkeringspladsen ved færgestedet inden vi skulle check in. Da vi kørte til check in var færgen forsinket. så mens vi holdt og ventede havde vi varme på og hørte lidt radio. Selvfølgelig skete det at bilen ikke kunne starte da vi skule til at gøre klar til at køre ombord. Så vi måtte have fat i personalet. De kom først med et mobilt batteri men blev nødt til at hente et større før vi kunne starte bilen igen.

Der havde været ret dårligt vejr og udsejlingen blev en noget gyngende oplevelse. Jeg havde det ret dårligt på trods af at jeg havde taget en søsyge pille. Jeg blev nødt til at ligge mig og faldt hurtigt i søvn og mærkede ikke ret meget til resten af turen. Jeg vågnede ca en halv time før vi var i havn, så det kunne ikke være bedre.

Dagen før sidste dag på arbejde

Ja så kom dagen før dagen hvor jeg har sidste dag i børnehaven. Jeg har lidt glædet mig til det og til at jeg nu skal rejse rundt i landet, men nu hvor jeg er her og det er i morgen, har jeg faktisk lidt ondt i maven. Jeg er jo kommet til at holde af dem alle og vil selvfølgelig savne dem. Jeg håber jeg får en dag inden jeg rejser hjem til at besøge dem igen.
Jeg har pakket en stor kasse med diverse ting og tøj som skal sendes hjem og jeg har lavet den første pakkeprøve, for at se om alle mine ting kan være der. Det smarte er at det meste jeg skal have med mig kan smides ud under vejs. Så der skullle være plads til lidt ekstra på vejen.
Jeg satser på at skrive her hen ad vejen om de ting jeg oplever. Vi skal jo køre rundt i New zealand i godt 4 uger hvorefter vi skal ca 2 uger til Samoa.
Helt hjemme i DK er jeg først den 15. august kl sent.

Et par travle uger

Det er vist ved at være noget tid siden jeg sidst har skrevet, så jeg må hellere lige opsummere de sidste par uger. Jeg synes jo næsten lige det var min fødselsdag, men nu er maj også gået og min mormor fyldte 80 år torsdag d. 22. maj Kæmpe tillykke!!
Ellers er der ikke sket så forfærdelig meget, fordi jeg har arbejdet rigtigt meget for at indhente nogle timer så det kan lade sig gøre at tage ferie en uge før.
Forrige weekend var jeg på store shoppedag i Newmarket. Målet var termoundertøj fordi jeg heletiden fryser. Her har de jo ikke varme i husene der i forvejen ikke er ret godt isoleret. Generelt er temperaturen inde ca 17 grader, hvilket er næsten det samme som ude på en god dag om vinteren. Det er ret dyrt at varme op, fordi de bruger elektriske varmekilder og om vinteren bliver prisen for elekticitet sat op. Så nu har jeg fået termoundertøj, varmedunk og et fleecetæppe. Jeg fandt også nogle bluser og et par jeans.
Problemet er nu... hvordan får jeg det hele med mig/hjem. Jeg er begyndt at overveje hvad der skal sendes hjem og hvad der skal smides ud. Det er faktisk utroligt hvor meget L... man får skrapt sammen på så kort tid. Vi skal jo på roadtrip, så der kan jeg umuligt have alt med. Jeg er også så småt begyndt at tælle ned til min sidste dag i børnehaven - 4 uger tilbage! En anden nedtælling er også sat igang... 75 dage til jeg kommer hjem. Ronnie har lavet en nedtælling på hans hjemmeside. :-)
I denne uge har jeg været på besøg hos Pia fra mandag til tirsdag hvor jeg var med og se hendes praktiksted - en skole for funktionsnedsatte unge. Den klasse Pia er i har 7 kørestolsbrugere med svær funktionsnedsættelse. Det var rart at opleve noget andet end jeg er vant til i børnehaven. Hver tirsdag har de fast turdag, så jeg kom med på en tur til et storcenter, hvor vi skulle handle til deres madlavningsdag onsdag. og om eftermiddagen tog souchefen os med, så jeg kunne se satelitklasserne. 2 af deres afdelinger, der ligger væk fra skolen. Inden jeg fik set mig om var dagen gået og jeg skulle hjem.

Hip hurra det er min fødselsdag...

Jeg har haft en rigtig god weekend den startede egentlig allerede fredag. Pia var på besøg og var med mig på arbejde torsdag. Fredag skulle vi besøge en anden børnehave – så ens og alligevel forskellig fra den jeg er i. Resten af dagen gik med shopping. Om aftenen spiste vi på den lokale pub. Uhm… lækker bøf. Og jeg fik en fin kæde med et pauavedhæng, som jeg er meget glad for. Bagefter var vi i biffen, hvor vi så ”Definitely, Maybe” rigtig, rigtig sjov film! Jeg havde bare bestilt en "regular combo" og så for en dollar ekstra fik jeg en større... hvornår lærer jeg at jeg ikke behøver!!

Lørdag skulle Pia hjem og jeg tog med ind til byen, hvor vi… shoppede og fik en god frokost på en lille hyggelig café. Søndag har det regnet hele dagen. Jeg skulle bare lige på posthuset, men kom forbi en beautyshop og fik lyst til lidt forkælelse. Heldigvis havde de tid til en ansigtsbehandling. Mmm… dejligt afslappende. Nåede vist også at falde i søvn…

Min fødselsdag er i skrivende stund nået til enden og jeg skal vist også sove... Godnat...

For enden af regnbuen

Tja... vejret har ikke været til at råbe hurra for på det seneste, men med en blanding af regn og sol kommer regnbuer. og for enden af regnbuen ligger Rainbows End, hvor vi (Pia og jeg) var i går. Vi var heldige med at vejret var rigtigt godt. Vi gav den gas og havde det hylende morsomt. Rainbows End er en forlystelsespark - et slags mini Djurs Sommerland...

Dagens ret: Frikadeller med kartofler og brun sovs...

Jeg havde maddag som jeg har hver onsdag og i dag havde jeg resten med til frokost, bortset fra at et par stykker jo lige skulle smage en lille bid... så mums i min mave. Det var ret populært og jeg lovede at det bliver aftensmaden til næste p-møde (den 5. maj). Det passer med at det er min fødselsdag, men jeg slipper nok ikke for at bage en kage...

Der er nu ellers ikke sket så meget, men nok alligevel når jeg nu tænker mig om. Mit trådløse internet forsvandt jo pludseligt... dvs. det var ikke mit og det må ejeren have fundet ud af... ups. Så nu har jeg fået mobil modem (i fødselsdagsgave af min søde kæreste) så jeg kan komme på nettet igen. :-)

Jeg havde vejledning i sidste uge, så nu er min ide til et pædagogisk projekt med børnene godkendt... nu skal det bare planlægges... Det har været lidt trægt undervejs, bl.a. pga. forvirrende misforståelser, men det har jeg heldigvis fået opklaret og fået styr på nu. Jeg er glad for mine vejledninger, fordi jeg tydeligvis har brug for at få styr på alle tankerne.

Mandag havde vi P-møde, hvor jeg fandt ud af at andre også havde en del frustrationer at komme ud med... så godt jeg havde fået styr på mine, selvom der stadig er nogle... Tilgengæld har jeg et fantasktisk emne til min P3-opgave... nemlig om ledelse/motivation og påvirkningen på børns læring... Jeg skal vist snart igang med at skrive hvis jeg skal blive færdig til tiden... (Mariette = altid lige i sidste øjeblik) 9. maj er lige om hjørnet... nogle gange går tiden hurtigt...

Påske i Paihia

Så kom påskeferien endelig. Bus og hostel er booket - tager ingen chancer! 4 timer i en bus kan godt være lidt hårdt, så det var dejligt da jeg kunne smide mine ting og se mig omkring. Det var et skønt hostel med hyggelig atmosfære og god udsigt. Nu står den kun på afslapning de næste fem dage.

Om aftenen mødte jeg nogle som jeg tog på bådtur med dagen efter. Vi bookede turen til Hole in the Rock hvor der samtidig var chance for at se delfiner. En ok tur på ca 4 timer, men så ikke så meget delfin... et sekund af tre finner. Der var så mange ombord at det ikke var til at få en god udsigt.

Fordi det er påske er alle på ferie... i Paihia. Alt i byen var optaget og på mit hostel hørte jeg flere gange at de sendte folk andre steder hen. Men det har også betydet at jeg har mødt rigtig mange mennesker på de få dage jeg har været her, selvom det kun er et par timer man måske snakker.

Jeg vågnede tidligt næste dag og gik ned til vandet og så solopgangen. Noget jeg vist ikke mindes jeg har gjort hjemme. Om formiddagen gik jeg en tur (2,5 km) til Waitangi, hvor Waitangi-traktaten er blevet underskrevet. En hyggelig tur på et par timer. Da jeg kom tilbage til byen tog jeg færgen til Russel, som er NZ ældste by og første hovedstad. Hyggelig lille by, hvor jeg spiste frokost på Duke of Marlborough's Hotel inden turen igen gik tilbage til Paihia med færgen.

Jeg havde besvær med at bestemme mig for hvorvidt jeg skulle på en tur til Cape Reinga dagen efter. Det er nu ikke så sjovt at gøre ting alene, men i forhold til vejret kunne jeg været uheldig at det blev dårligere. Jeg fik hostelejeren til at ringe og spørge om der var flere pladser på den bus der hedder Dune Rider. Tilfældigt havde de lige en, så den bookede jeg. Det var som om den havde mit navn på den.

Dagen efter (søndag) var afgang 7.15 - tidligt! Men jeg vågnede som sædvanligt i god tid og sad og ventede på at blive hentet. Dagens program var stramt og alt var på tid. Første stop var en Kauri skov, hvor vi havde et kvarter, men kunne egentlig heller ikke bruge mere. Derefter var næste stop Cape Reinga, som er det turismål som svarer til skagen. Dog er det ikke det helt nordligste, men de to have (det tasmanske hav og stillehavet) mødes. Det er beregnet at turen fra bussen til fyrtårnet og tilbage skulle tage 45 min, så det vi fik en time til.

Alt den tidsjagt gjorde tilgengæld at vi næsten var først fremme ved alt og skulle ikke stå i kø sammen med de ti andre busser (fra andre selskaber) Så på den konto var det rart. Efter Cape Reinga stoppede vi ved en nærliggende stran hvor vi kunne få en dukkert og spise frokost inden turen gik videre til sand dunes (klitterne ved 90 mile beach) Her var der tid til at bestige de høje sandbjerge og surfe på maven på et bodyboard ned igen. Lidt skræmmende at stå på toppen og se hvor stejl bjerget egentlig var. Jeg troede aldrig jeg skulle overleve, men det gjorde jeg og det var hylende morsomt.

Så kørte vi ned langs 90 mile beach, som nærmere er 90 km. Vi gjorde et kort stop for at se efter muslinger. Vi gik ud i vandet til anklerne, men blev fanget af en bølge der gav os alle våde rumper. Vandet nåede også til bussen som i det sekund sad fast og måtte trækkes fri af den anden Dune Rider bus.

På vej tilbage til Paihia gjorde vi stop ved et Kauri museeum (også for at vaske bussen efter stranden) og i en by der hedder Mangonui, hvor vi fik fish og chips, som byen er kendt for. Igen er jeg glad for jeg valgte det selskab med de mindste busser (10 og 20 pers) for vi undgik så meget kø til alting.
Mandag stod på ren afslapning inden turen igen gik hjem til Auckland.

Siden Sidst Siden

Det er efterhånden ved at være noget tid siden jeg har skrevet herinde. Jeg synes ikke jeg har haft noget at skrive, men nu når jeg tænker over det er der jo sket en masse.

Jeg har været med til personalemøde, som mere eller mindre foregår som hjemme. Lærerne (det hedder teacher og ikke pædagog her) skal til at bruge en ny planlægningsmetode for deres aktiviteter og projekter med børnene, som alt sammen skal skemalægges. Der er ingen rigtig lov (som vi har i DK) for hvad børnene skal lære, men de har et curriculum (en slags læreplan) og Te Whariki (teori om børns læring) Det er de to ting de skal følge. Det er ikke lovmæssigt bestemt, men ledelsesbestemt. (så vidt jeg har fundet ud af.) Ellers bliver der gennmgået vigtige beskeder og info.

Dertil har jeg været til vejledning, hvor vi gennemgik mine mål for praktikken. Det lagde op til en del diskussion om forskellige synspunkter. Men hvor er det bare frustrerende ikke at kunne udtrykke sin mening ordentligt, fordi det tager tid at formulere sig på et andet sprog.
Et af de omdiskuterede emner: "var at de har i børnehaven forbudt legetøjsvåben, fordi det har dårlig indflydelse på børnene. Det er et stereotypisk billede på drenge at de skal lege vildt og med våben mv. Der bliver sagt til dem at de skal slappe af og være gentle (blide) ved hinanden. Den rolleleg de har brug for kan de lige så vel have i familycorner (dukkekrogen). Her kan de jo også "lade som om" - fx kan en af drengene være mor i stedet for far osv. Dertil skal børnehaven imødekomme alle, da der er mange nationaliteter, er der også mange religiøse overbevisninger."
ARGH... kunne ikke nå at formulere mine synspunkter så hurtigt, som hun kom med de modargumenter...

En anden diskussion: var at alle (næsten alle) aktiviteter for børnene var igangsat og styret af lærerne. Meget af legetøjet er lukket inde i et rum og bliver taget frem, når en voksen gør det. Ikke fordi børnene vil det. Fx bliver lego taget frem og hældt ud på et bord, hvor børnene kan sidde og lege med det sammen med en voksen...
Dertil har de hver dag "mattime" (samling som de har tre gange om dagen) og "grouptime" (gruppetid) Det er aldersopdelt kreative aktiviteter, som fx lige nu er naturvidenskab, hvor emnet er planter og dyr. En af de store piger havde fundet en sommerfuglepuppe og taget den med. Så i et par dage handlede det om larver og sommefugle, hvor de tegne, malede, klippede og klistrede.

Ligenu er emnet haletudser. En lærer har fanget to haletudser, som børnene så kan se på i et lille "akvarie" (det samme som sommerfuglen var i). Mens de venter på de bliver til frøer, bliver der snakket og tegnet mv. Men nu er den ene haletudse død. (måske har læreren ikke lavet nok research om haletudser...)

Jeg synes det er ærgerligt for børnenes opfindsomhed at alt mere eller mindre er voksen styret, så jeg nåede lige at få en kommentar ind i diskussionen - "hvad hvis vi lavede en aktivitetsfri dag? Hvad ville der så ske? Kan børnene selv finde på noget de vil eller gør de bare det der i forvejen er tilgængelig... (papir, saks, tudser mm. Dertil dukkekrog og legeplads)" Og vupti efter vejledning havde hun (vejlederen) været rundt til personalet og delt min holdning. og det skulle prøves... Men det var jo ikke på den måde... (- det er dog ikke prøvet endnu)

Jeg er endelig kommet i storebørnsgruppen, med undtagelse af fredag. Så nu kan jeg måske komme igang med at planlægge mit pædagogiske forløb... som jo er obligatorisk. Har fået gjort nogle overvejelser over, hvad jeg kan lave med de begrænsninger, der nu er. Det er fx ikke muligt at tage børnene på tur ud af institutionen. :-( Og dog... Jeg skal bare lige have drejet det så det kan lade sig gøre... det er vel et spørgsmål om ordentlig planlægning og rutine...?
Ud over det har jeg stået for et par af samlingerne med de store børn... hvad gør man, når man ikke kender de engelse sang så godt... ? Så synger man selvfølgelig på dansk! Så jeg har lært dem at synge "Jens Pedersens ko". En god sang, fordi der er fakter til og alle børnene er med, når vi synger den.
Som pædagogstuderende skulle de jo også lære at lave "En lille and", hvilket de synes er ret underholdende. Det er nu blevet et magahit i Little Learners - HEHE :-)
De går meget op i kultur, så en dansk sang går de ikke i vejen for. Vi synger også kinesiske og maori sange. Dertil er der bl.a sat skilte på forskellige ting med navnet på maori. fx på døre og stole...
Nå... nok om kulturforskellighed... for det er vel bare det, det er... så kan jeg være nok så frustreret...

Jeg har ikke rigtigt været så meget omkring, fordi jeg sparer op til et brag af en påskeferie, hvor jeg har fået fri seks dag... (havde ellers kun fire. De har ikke skærtorsdag :-( ) Jeg har booket hostel i Paihia, som ligger i Bay of Island nordpå og skulle være et rigtigt skønt sted.

Så sidste weekend var jeg en tur i Victoria Park Market, som er en gammel forbrændingsanstalt, som er lavet til en markedshal, med forskellige butikker med lokal/national kunst... mest for turister - men det er jo også mig. (glemte at tage billeder, så har nuppet et fra nettet - shh...)

Så har jeg endelig fået taget mig sammen til at købe et taletidskort til mobilen, så nu bruger jeg ikke mit DK nummer mere... (smid en mail, hvis du vil have mit NZ nummer)

I denne weekend har jeg været til Pasifika Festival sammen med Pia. Det var 1000vis af mennesker samlet til en blanding af koncert og boder fra de forskellige stillehavsøer (Fiji, Tonga, Samoa, Cook Islands m.fl.) Hver Ø havde et område i parken, hvor de havde boder med lokal håndværk, kunst og mad samt en scene til kunsneriske indslag. Vi havde en rigtig hyggelig eftermiddag i heden.

Nu må det vist være nok for denne gang...

Whangarei fra 22/2 til 25/2 2008

Jeg have fået tilbudt et lift til Whangarei (som udtales Fangarei med blødt g) så det tog jeg imod og bookede hostel og bus hjem mandag morgen. Fredag kom og det gjorde en storm også. Nå, men jeg havde jo booket og de skulle nordpå til familiefest, så der var ingen vej uden om. Afsted det gik efter børnehaven lukkede.

Jeg ankom kl 22.30 om aftenen til et næsten mennesketomt hostel (virkede det som om) Jeg blev vist ind på et fællesværelse (dorm) hvor vinduerne stod pivåbne og regnen hamrede på bliktaget og unge på bytur larmede fra gaden. Fik ikke så meget søvn... GAB!

Lørdag stod regnen ned og jord og himmel i et gråt slør. Hvad kan man lave i regnvejr, når alt man bare ville se var er vandfald?

Shopping selvfølgelig... Så lidt selvforkælelse blev det til... faktisk meget men sig det ikke til min bank ;-) Da jeg for anden gang kom tilbage til hostelet for at læsse af, var jeg så tørstig at jeg ville finde et supermarked for at købe noget vand... (kan stadig ikke drikke vandhane vand. De renser åbentbart med klor, som giver AV i maven) Og jep... jeg fik vand... jeg var så drivende våd at jeg lignede en der havde taget en svømmetur i havnen. Og nej, det havde jeg ikke været.

Nå... krydse fingre for godt vejr søndag... det minder mig om at jeg endnu ikke har set en mariehøne, ellers kunne den jo flyve op og be' om godt vejr for mig...

Søndag startede lidt grå, men regnen havde taget af, så jeg besluttede mig for at finde havneområdet. Der var rimelig mange lystbåde i forhold til byens størrelse. langs havnen var der forskellige cafeer og butikker med lokal kunsthåndværk. Dertil fandt jeg urmuseet, som jeg så gik ind for at se. Mange ure og jeg tror ikke to havde ens klokkeslet. Museet var også information, så jeg fik vist vejen op til vandfaldet, for vejret var heldigvis blevet bedre.


Op ad bakke det gik...
Men hvilket syn da jeg endelig nåede frem.
Pga regnen var vandfaldet ekstra kraftigt








Da jeg kom tilbage til hostel, var der kommet flere backpackere så tilgengæld var snaksagelige.
Vi fik et par øl og så "solnedgangen"

Det bliver hverdag alle steder

Jeg blev jo fast i baby afdelingen og er nu ved at være inde i rutinerne (har været der en uge), med hvornår de skal skiftes og have flaske og hvem der sover hvornår. Det er ret forvirrende, for der er en del små, som sover på forskellige tidspunkter en de lidt større, som alle sover efter frokosten.
Hey, men jeg har lært navne... der er også kun 11 at lære :-) Og børnene er ved at have vænnet sig til mig og have tillid til mig, så det er jo kun godt. Jeg er også ved at være tryg ved at være her (generelt) så fredag tog jeg samling med babyerne og sang et par danske børnesange (bla. Jens Pedersens ko) med dem... De griner eller kigger underligt på mig, men hva', jeg fik da en af børnene til at lave tegnene med mig :-)
Nu vil jeg tage på weekend nordpå...

Endagstur til Waiheke Island (d. 16/2-08)

Waiheke er den mest besøgte ø Hauraki golfen og den største på knap 100 km2. Fra Auckland tog det omkring en halv time med færge.


Vi (Pia, Lisa (en fra Pias arbejde) og jeg) havde planlagt en lille vandretur på en sti langs kysten som endte ved en af de mange strande.


Stien var som de fleste her i NZ. Op ad bakke og ned igen og tæt på kanten af ingenting... men med en masse skøn natur og udsigt. Vi mødte manden, der havde lavet kortene over stierne. Han mente turen vi havde udset os ville tage 45 min til en time. Da vi nåede til stranden havde vi gået i to timer. Men sikke en dejlig strand :-)

Vi gik op til byen og spiste frokost, før vi lagde os på stranden og fik lidt sol... og regn. Så gik turen til færgen igen. Der var også en vandresti langs vejen. Det tog små 20 minutter så vi nåede lige færgen tilbage til Auckland kl 17.

Vi fandt en lille irsk pub, hvor vi fik en øl og noget aftensmad. Jeg var så træt af dagens tur at jeg var lige ved at falde i søvn, så jeg tog bussen hjem efter maden. (20.30) Det tager jo lige et stykke tid før jeg er hjemme... (var hjemme 21.30).

Alt i alt en god, men udmattende dag :-) Godt jeg kunne sove længe!

Så gik den første hele uge i Little Learners

Dejligt at det nu er weekend. :-) Alt efter vejret står den på en lille udflugt til en ø ud for Auckland - Waiheke. Men det vil jeg alt sammen skrive om i begyndelsen af næste uge.
Hvor er det også dejligt at få så mange beskeder lad der komme flere af dem. :-) Eller skriv en mail til mig... mariette@vilslev.nu

Man kan ikke rigtigt kalde den første uge for hel, da jeg jo havde fri om onsdagen. I denne uge har jeg til dels afløst hvor der har været brug for det og dels har jeg nu fået fast plads i baby-afdelingen, fordi der mangler personale (barsel).

Det New Zealandske sociale system er intet at sammenligne med det danske. Man er ikke forsørget på barsel, som i DK. De fleste her kan få seks måneder, men har oftest kun råd til at tage de tre måneder. Et barn har sågar været i Little Learners siden han var seks uger (!).

Dertil er en forskel også at personalet er tilladt at have deres egne børn passet i institutionen, hvilket ikke ses i DK. Tilsyneladende fungerer det fint og børnene kan have kontakt til forælderen i løbet af dagen.

Jeg kan af gode grunde ikke sætte så mange billeder ind pga børnene, men jeg fik et af deres soverum. Her sover de store.

I denne uge har vi mest været inde, da der har været en del regn. Så må børnene ikke være ude... Så nogle dage har føltes hårde, fordi børnene nærmest hang i gardinerne.

Nå, men jeg skal som sagt være hos de mindste, som i alt er 11 børn under to. (Normeringen er en til fem, men det kan sagtens blive presset, selv når vi er tre. I storebørnsgruppen er normeringen en til ti.) Så tingene er ikke helt blevet som jeg havde forventet, nemlig at jeg skulle være med de store. Forhåbentlig vil det kun være en periode.

De danske studerende der har været her før mig havde lært dem danske sange, så nu har de hoppet og danset for at lære flere. (Godt jeg kan en del sange med tegn, tak til vuggern i Grenå) Nu skal jeg bare finde tid og plads til det. :-)

Waitangi Day

I dag er en national helligdagsom symbol på Waitangi Traktaten der blev underskrevet i 1840. En aftale på at Maori-folket skulle dele New Zealand med Kiwierne (englændere mv.).

Nå, men jeg havde fri og skulle mødes med Pia i Auckland til lidt tøse shoppetur :-) Fik lige en ven, mens jeg sad og ventede på hende. De har godt nok nogle små måger her!? Den sad en halv meter fra mig...

Vi gik også en tur forbi det berømte Skytower. Det er godt nok højt (328 meter). Eller er jeg lille? :-)

Første dag i børnehaven Little Learners

En dag som alle første dage nu er. Forvirrende og hård.

Børnehaven er en privat institution, der efter mit indtryk er meget normalt her. Den er åben hver dag fra 7 til 18. og min arbejdstid vil blive fra 9 til 16, hver dag.

Børnene får formiddags- og eftermiddagssnack samt en let frokost. Inden de sætter sig til bordet, samles de (efter oprydning) og synger sange og får læst små historier.
Når de ikke har rutinerne, er der mere eller mindre fri leg for børnene ude og inde. Hvis de skal ud skal de have hat og solcreme på pga solen, så vi (voksne) skal hele tiden rende rundt og minde børnene om det. Dertil skal de voksne også have hat på, som rollemodel for børnene. Derfor skal jeg nu finde en hat :-(

Der sidder altid en voksen inde og laver indeaktiviteter med de der vil. Her i varmen er den sjoveste udeaktivitet at lege med vand. Legepladsen er ikke særlig stor (nok omkring 6x20m), så det er ikke et problem at have overblik. Huset er indrettet i åbent plan, men delt i to afdelinger af et åbent køkken i mellem. Den ene afdeling er børn under 2 år og den anden over 2 år. Jeg skal være sammen med dem over 2 år. Vi er 5 voksne til ca 40-50 børn (kan ikke lige huske hvor mange)

En lang dag i heden... Puha, der er mange ting at holde styr på!

Lidt sightseeing

Fik en lille rundtur på vej hjem fra Pias hus. Billederne er taget fra bilen mens vi kører, så jeg synes jeg har været rimelig heldig med udfaldet.

<-- Her er det Auckland skyline i overskyet vejr.

På vejen kørte vi forbi en vulkanø - Ringitoto. Ikke fordi vulkaner er særlige her. Auckland er praktisk taget bygget oven på ca 64 vulkaner.

Så selvom der er overskyet er der stadig meget varmt - 23 grader. Solen er da fremme ind imellem, men lige nu har der lige været en regnbyge (5 min) den første rigtige i en måned. Skulle heller ikke tro jeg blev glad for regn, men hva'? Jeg er jo ikke i Danmark. Sender jer mange varme tanker :-)

Prøver så vidt muligt at skrive korte indlæg, så det bliver nemmere at tygge igennem.

En hyggelig søndag

Jeg fandt endelig ud af hvor Pia (fra min klasse) bor. Tilfældigvis skulle min familie på besøg hos nogle venner i området, så jeg fik et lift.

Her er vi på hendes terasse lige kommet hjem fra en gåtur ved stranden, som nærmere er et naturområde, der går ned til vandet.

Her er lidt af udsigten fra toppen af klippen.

En rigtig god gåtur, hvor jeg vist fik svedt det sidste forkølelse ud. Er dog stadig lidt snottet.

Jeg tror heller ikke min mave kan tåle vandet, så dumt af mig at lytte til det kiwierne sagde. Problemet er de kommer klor i vandet. Jeg har ikke været syg, men maven har da brokket sig lidt. En erfaring rigere.

Her bor jeg

Efterhånden som jeg får taget nogle billeder vil jeg løbende sætte nogle af dem ind her.

Her er det hus jeg bor i. Mit værelse er lige til højre for hoveddøren. Jeg har fundet ud af at det er et af de pænere kvarterer, hvor husene også er større. Det her er ca 200 kvm.

Nå det er sådan jetlag føles...

Har sovet rigtigt meget efter jeg er kommet her. det må skyldes det jetlag, men også den forkølelse jeg har fået. Jeg har ikke lige planlagt at ligge i sengen med snot papir og hovedpine her i sommervarmen.

Jeg vågede mig dog ind til byen fredag på trods af at jeg havde det knap så godt. Jeg skulle søge visum, så jeg har tilladelse til at arbejde. Det tager så tre uger før jeg får det. Troede ellers bare lige jeg kunne få det stempel, men sådan skulle det ikke være. Det er dog billigere en hjemmefra Danmark, hvor det koster 1500 dkr, hvis det er gennem myplanet. Her koster det knap 800 dkr.

Fik lidt hjælp til at finde ud af busserne, som kører hver time og ca 5 gåafstand fra hvor jeg bor. Det tager tilgengæld en krig (en time og 15 min) før man er inde i byen fordi den skal gennem så mange forstæder.

Alting er større en jeg lige regnede med. Hovedgaden, som jeg nåede halvvejs opad er nok 2 km lang, men føltes længere, fordi det gik lidt op ad bakke, med 2 spor i hver retning. Jeg så egentlig ikke så meget... så skal helt sikkert derind igen, når jeg har det bedre.

Det er en sød famile jeg bor hos og har også fået mit eget værelse med seng og skrivebord. Så på den konto er der ingenting at klage over. Familien er en mor Cheryl og datteren Emma (15 år) og deres kat som jeg ikke kan huske navnet på.

I morgen søndag er jeg og familien inviteret på barbeque hos dem (Craig og Christine) der ejer børnehaven, hvor jeg skal arbejde. Cheryl og Chris arbejder sammen på en skole og Emma har passet deres børn, så de kender hinanden. Det skal nok blive hyggeligt... håber jeg bliver lidt mere rask.

En laaaanng rejse!!

Nu er jeg her endelig, men det har været en laaang tur, som ikke startede helt efter planen. Jeg skulle med tog til Hamborg og fandt hurtigt en bus til lufthavnen. Jeg var der i god tid (kl 11) for mit fly var først kl 14... troede jeg. For det var aflyst pga tåge og jeg blev om booket til et tidligere. kl 11.25 og havde pludelig travlt.

Gennem security, hvor de mange nye regler bestemte at jeg skulle tage den bærbare ud af taske sammen med posen med flydende væsker og så skulle jeg have jakken af. Kunne de ikke have gjort det lidt mere besværligt for dem der har travlt? Hovedet under armen, og samle alle mine ting. Jeg skulle lige have samlet mig og putte min bærbare i tasken og så ellers afsted til gaten.

Da jeg kom ombord på flyet opdagede jeg at jeg havde tabt de to bordingkort jeg skulle bruge til de næste skift... (argh!!) jeg fik en steward til at sætte en eftersøgning igang men de endte med at printe et nyt... det andet skulle jeg så få i London. Nå, men pga vejret i London kunne vi ikke komme afsted og endte med at vente i to timer med ringe aircondition... varmt!

Da de endelig fik startet og lettet fik jeg hurtigt tørre læber pga aircondition og ville finde min læbepomade, som var i min pose med væsker. Bortset fra jeg havde mistet posen i security i forvirringen. (for ¤!%&#!=!## da også!!!godt nok gik det stærkt og jeg hedder da også vilslev, men det er min søsters job at glemme ting.)

Selvom Heathrow er stor og der er mange butikker bare i den terminal jeg skulle vente, tror jeg at jeg fik set alle butikker tre gange og gået 5 km på de 7 timer jeg skulle vente. Derudover fik jeg læst 100 sideri min bog og stirret længe ud i luften og prøvet alle slags stole af... de røde lænestole er de bedste!

Flyvetid til Hong Kong - 11 timer, men med en masse underholdning. Havde min egen skærm, hvor jeg kunne vælge diverse film, musik og tv. Men jeg faldt hurtigt i søvn efter maden.

Da jeg kom til Hong Kong, måtte jeg stå i kø i en time for at få et nyt bordingkort. Jeg have tre timer til mit næste fly og ville også se på nogle butikker. Det droppede jeg hurtigt da jeg fandt det uoverskueligt og gik hurtigt til gaten.

Sidste stræk på en laang tur og endelig fremme. Gennem paskontrol og biosecurity. Man må ikke have nogle former for mad osv med ind i landet og kontrollen er ret streng. Hun spurgte om jeg havde vandresko med og jeg havde jo i princippet de Ecoo jeg havde på, så skulle hun se hvor meget snavs jeg havde under sålerne... hvad hvis jeg havde? havde de så taget mine sko?!?

Jeg blev hentet af en fra børnehaven, hvor jeg skulle med hen og vente på at blive hentet og kørt til der hvor jeg skulle bo. Men jeg vil jo bare have et bad!? Jeg fik hilst på personale og børn og set hvad der virkede forvirrende i øjeblikket. Måske pga jeg var træt. Jeg endte i hvert fald med at sidde og stirre ud i luften og forstod ikke rigtigt hvad der blev sagt. kunne bare ikke koncentrere mig om det. Jeg må have set rigtig uintelligent ud...

Endelig... Et bad og noget mad... uhm marinerede lammekoteletter er ikke værst.

Så starter turen til New Zealand...

Dette er starten på en blog om min tur til New Zealand. Jeg skal i praktik i forbindelse med min uddannelse til pædagog og skal være i en børnehave i et halvt år. Nu er der ikke så længe til jeg rejser (28. januar) og spændingen er begyndt at stige. Jeg vil vil stræbe mod, løbende skrive fra min tur her på bloggen.